I arbejdet med at støtte andre mennesker er akilleshælen, at vi ofte glemmer at tage vare på os selv.
Som professionel omsorgsperson har vi brug for ind imellem at tager os tid at stoppe op og trække vejret, mærke efter og reflektere over vores praksis.
Er der særlige emner, situationer, relationer der udfordrer dig? Hvor oplever du energi og begejstring?
Det kræver tillid at åbne op for det, man synes er svært – og for nogle også for det, man gør godt. Jeg lægger vægt på, at der i supervisions rummet er højt til loftet. Med det mener jeg, at jeg besøger din praksis med stor åbenhed og vilje til at undersøge. Et menneskeliv er så uendeligt nuanceret, og ligeledes er vores måder at hjælpe andre på.
I supervision bryder du oplevelsen af at være alene og isoleret – du ser på der, hvor du blomstrer og måske glemmer, at du gør et værdifuldt stykke arbejde. Du får måske øje på noget nyt og finder inspiration til din hverdag og det professionelle virke.
Hvad er supervision?
Rammesætningen er kort: at en person (supervisor) hjælper en anden (supervisand) til at kunne løse sine arbejdsopgaver med større tilfredsstillelse. Det kan både være 1:1 og i grupper.
Supervision kan også være træning i at blive bedre til en færdighed som fx under uddannelse til psykoterapeut. Det kan også kaldes professionel feedback på en træningssituation, hvor man øver sig med en træningsklient.
Emner i supervision vil typisk omhandle klienter/patienter/brugere, kollegaer samt faglig teori og metode.
Undersøgelse af dilemmaer er også ofte forkomne – enten af vælge en løsning eller en holdning eller at finde en måde at leve på med paradokser og ambivalens.
Supervision er en læreproces, hvor supervisanden øger sine faglige og personlige kvalifikationer – og lærer at udnytte disse bedre.
Supervision er en ”undre-søgelse” – ikke en jagt efter sandhed eller sikre svar. Formålet er ikke at finde løsninger og opnå enighed, men at supervisanden med støtte og udfordring fra supervisor eller/og gruppen reflekterer over sin praksis og på den måde får øje på nye perspektiver og veje.
Hvorfor gå i supervision?
Der er 1000 gode grunde til at gå i supervision.
Supervision er til dem, der ønsker at udvikle ikke bare sig selv men også dem omkring én. Supervision er til dem der vil have det bedste ud af den tid, der bliver brugt – for sig selv og andre.
Supervision giver mulighed for at vende og perspektivere oplevelser, opgaver, relationer og teori på en måde, som du ikke kan opnå, når du er alene.
Spørgsmålet kan også stilles omvendt: hvorfor ikke gå i supervision?
Supervisionens grænseflader
Supervision er beslægtet med terapi. Den måde vi gør ting på – tilgår ting på, hænger sammen med den måde, vi er på som menneske. Vores bagage, erfaringer, livssyn og overbevisninger spiller ind i alt. hvad vi gør og ser. Det sete afhænger af øjet der ser – så mennesket og psykopatologien er en del af det felt, supervisionen beskæftiger sig med.
Supervision handler om at se nye helheder, mønstre, sammenhænge ligesom i terapi.
Supervision handler om at opnå klarhed, så man bedre kan træffe beslutninger ligesom i terapi.
Ligesom i terapi kan supervision også være en sårbar situation, hvor man deler ting, man ikke er stolt ved, har det svært med og ikke er verdensmester i.
For eksempel kan en supervision starte med:
- -“Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre…”
- -“Jeg sidder fast…”
- -“Jeg har det sådan her, og jeg aner ikke hvor det kommer fra…”
- -“Jeg er forvirret…”
- -“Jeg forstår ikke, hvad der foregår…”
- -“Jeg kan ikke fortsætte med det her…”
- -“Jeg føler ikke, jeg slår til…”
Supervision og terapi er beslægtet og ikke det samme
Supervision er:
- begrænset til problemstillinger i forhold til udøvelsen af et fag
- går ikke ind i årsagsforklaring ift. personlig historie og indre processer
Supervision kan have karakter af eksistentielle samtaler, som nogle ville kalde eksistentiel terapi. Det at arbejde med liv og død, forskelligheder og modsatrettethed eller opleve meningsløshed og ansvarsudfordringer m.v. sætter nemt en dybere og givende samtale i gang om livets større sammenhænge.
Supervision kan også komme omkring samtaler om personlige værdier og det indre kompas ift. løsning af opgaver, konflikter m.v.
Hvis både supervisor og supervisand vil, kan der laves en fælles kontrakt, der tillader at arbejdet, bevæger sig ind på mere personlige forhold. I nogle sammenhænge kan det være relevant at inddrage en terapeutisk tilgang i supervisionen. Det kan fx være i en samtale om, hvordan man holder sig tilbage, undlader at gøre ting, hvordan man spænder ben for sig selv …
Når følelser bliver for overvældende – angst, sorg, traumatiserende oplevelser, ukontrollabel vrede, ødelæggende gentagelsestvang så er det ikke områder for supervisionsarbejde. Se model nedenfor.
Groft tegnet op kan man sige, at supervision er en talen om noget, der opleves svært, mens terapi er at mærke det, der er svært.
Supervision og coaching
Supervision og coaching ligner hinanden ved at de begge er optaget af udvikling af det professionelle aspekt hos klienten. Coaching er målrettet, hvor supervision er procesorienteret.
Supervision og feedback
Supervision indeholder professionel feedback i form en tilbagemelding fra supervisor eller supervisionsgruppen. Som supervisee får man føde tilbage, hvilket feedback i sin bogstavelighed betyder. Der bliver holdt et spejl op foran én, som man kan afstemme ift. eget selvbillede. Er det også mig?
Ved at få nye inputs via deling af tanker og oplevelser fra andres virkelighed, får supervisee mulighed for at reorganisere tanke- og handlemønstre.
Supervision og konsulentarbejde
Konsulentarbejde har mere smag af rådgivende karakter end supervision har. Principielt er supervision en metode, hvor supervisanden i sidste ende selv finder svarene.
Hvis du er i tvivl om definitionen af konsulentarbejde i dette sammenhæng, så forestil dig en lægekonsultation – så tror jeg, den er hjemme – forståelsen.
Supervisionsgrupper
Når supervisionsgrupper foregår inden for samme faggruppe, kan det skabe større genkendelse hos deltagerne. Der kan også være en praktisk indforståethed, hvor man ikke behøver at forklare så meget. Omvendt så kan perspektiverne bliver for snævre, og nysgerrigheden for lille, når man lidt er i samme ”boks”.
I supervisionsgrupper kan det være hensigtsmæssigt at arbejde bevidst med gruppekulturen, da kvaliteten i supervisionsgruppen er proportional med graden af tillid. Der kan fx tages forskellige tematikker op, så der indirekte sættes lys på det, der er vigtigt for mennesket, når vi deler og arbejder med os selv og det der er vigtigt for os i vores liv.
Forslag:
Tag tillid op som team fx med tekster af K.E Løgstrup og en efterfølgende samtale om tillid i praksis. Lav fx samtalekort.
- Hvad betyder tillid i grupper, hvordan er man selv medskaber af tillid og mistillid?
- Er det ønskeligt, at der aldrig er mistillid i en gruppe?
- Hvad kan man gøre, hvis man ikke føler tillid og det holder en tilbage?
- Hvad betyder i grunden mistillid og tillid for den enkelte som begreber?
- Er mistillid det modsatte af tillid?
- Synonymer for tillid?
- Hvordan kan man vide om oplevelse af mistillid/tillid, er de andres skyld?
- Hvem har ansvar for tillid i gruppen… Osv …..
- …
Faglig fordybelse, refleksion og udvikling
Jeg tilbyder supervision til terapeuter, præster og andre faggrupper hvor mennesker og kommunikation spiller en væsentlig rolle.
Det kan foregå både individuelt, i grupper og som uddannelsesforløb.